Opgaverne er offentliggjort

Hvilke overvejelser ligger der bag indretningen af et supermarked? Og hvorfor tilsætter man enzymer til brød i bageindustrien?

Det er et par af de virkelighedsnære problemstillinger, som eleverne stilles overfor i DM i Fagene.

Årets opgaver fra den indledende runde og finalen er netop offentliggjort. Opgaverne har en varighed på henholdsvis 45 minutter og 120 minutter, og alle opgaverne kan bruges uafhængig af hinanden. Du finder opgaver i Dansk, Matematik, Engelsk, Tysk, Historie, Fysik/kemi og Biologi samt to holdopgaver; en tværfaglig og en naturvidenskabelig.

Brug opgaverne i din undervisning og vær med, når næste runde skydes i gang d. 29. august!


Pressemeddelelse

Danmarksmestrene skal findes i skolen

DM i Fagene er det årlige Danmarksmesterskab for alle elever i 7.-9. klasse. Landsmesterskaberne i DM i Fagene står nu for døren, og det er nu tid til kulminationen på efterårets indledende runder. Mere end 6.000 elever fra hele landet har deltaget i de indledende runder, finalisterne er offentliggjort, og vi er nu klar til et brag af en finale: DM i Fagenes landsmesterskaber d. 1. og 2. februar.

DM i Fagene har til formål at hylde fagligheden og bidrage til en mere spændende og motiverende skoledag for alle elever i Danmark. Dette gøres ved at udvikle casebaserede opgaver, som baserer sig på virksomheders virkelige udfordringer. Når de 600 finalister dyster om at blive Danmarksmestre handler det derfor om, hvem der bedst formår at bruge deres faglighed til at løse de udfordringer, som virksomheder står overfor. Årets casevirksomheder spænder bredt og tæller bl.a. Salling Group, Rigsarkivet og Novozymes.

Danmarksmestrene i fagene fortjener hyldest

Mens håndboldspillerne knokler på banen, får finalisterne i DM i Fagene sved på panden af at gøre sig umage og sætte deres kompetencer i spil på en meget virkelighedsnær måde. Fagligheden er i fokus, når elevernes kreative evner udfolder sig i de fag, de er dygtigst i. Hos DM i Fagene mener vi, at det er fremragende at engagere sig i et fag, og at man aldrig skal være bange for at kaste sig ud i udfordringer og problemstillinger, som er relateret til ens interesseområder. Og selvfølgelig skal man hyldes, når man gør det godt. Med pokal og klapsalver – præcis ligesom håndboldspillerne.

Virkelighedsnær undervisning

Elever skal møde en skole, der er til at forstå, og som kan sættes i perspektiv til den virkelighed, de begår sig i. Det virkelighedsnære gør skolen meningsfuld og derved spændende. Alle opgaver i DM i Fagene er udviklet i samarbejde med virksomheder med afsæt i deres konkrete udfordringer. Netop derfor kan DM i Fagene være med til at besvare det velkendte spørgsmål fra eleverne: Hvad skal jeg bruge det til? Dét skaber engagement og motivation. Hos DM i Fagene kalder vi det for faglighed forankret i virkeligheden.

Alle er inviteret med

Til landsmesterskaberne skal de 600 finalister dyste online i hele 9 forskellige discipliner, og de kan se frem til to faglige festdage. Og de får selskab af deres klassekammerater, som også er inviteret til at se med for at bakke deres deltagende venner op i konkurrencerne. På streamen møder eleverne repræsentanter fra casevirksomhederne, der vil stille dem spændende opgaver, ligesom der vil være interviews med tidligere vindere og dommere.  DM i Fagene afvikles i år online grundet COVID-19. Alle inviteres til at se med d. 1. og 2. februar på https://dmifagene.dk/LIVE/ hvor vi byder på to spændende og indholdsrige dage, der fejrer engagement og faglighed forankret i virkeligheden. D. 4. februar sender vi præmieoverrækkelse kl. 13.00-14.00, hvor vi hylder vinderne.


Seneste webinar

Se webinar


Programmet til landsmesterskaberne

Programmet til landsmesterskaberne

Finalen i Danmarks største konkurrence i skolens fag, finder sted d. 10. februar. Vi har inviteret de 450 elever, der har kvalificeret sig til finalen i deres yndlingsfag.

Vi sender live hele dagen på www.dmifagene.dk/lm2021 for både finalister og alle andre elever, der har lyst til at være med.

En livestream i skolefagenes tegns – vi hylder de dygtige finalister kombineret med fagligt relevant indhold for alle elever, der ser med.

Herunder er programmet for dagen for både finalister og tilskuere.  

Finalister: 

Finalisterne skal løse dette års caseogave, i det fag, de er gået videre i. Dette bruger de 2 timer på. 

Tilskuere: 

Klasserne og tilskuerne får også nogle forskellige opgaver, de skal løse. Udover dette kommer der nogle fede konkurrencer og andet sjovt på vores livestream.

Finalisternes program

Hvis du er finalist, har du fået besked  mail og 1. del af opgaven er sendt til dig

10. februar klokken 8.00-13.30

 

08:00-08:30
Tænd for streamen, forstudie og hotlinen er åben

08:30-09:15
Åbning af Landsmesterskaberne

09:15-09:30
Casevirksomheden introducerer opgaven

09:30-11:30
Opgaveløsning

12:15-13:30
DM i Fagene LIVE for dig og din klasse

 

12. februar klokken 12.30-13.30

Vinderne kåres LIVE fredag den 12. februar klokken 12:30-13:30.

Klassens og tilskuernes program

Hvis I har lyst til at deltage til de digitale landsmesterskaber som klasse eller tilskuer - ser jeres program sådan ud

10. februar klokken 8.00-13.30 (Læs mere om indhold her)

 

08:00-08:30
Tænd for streamen, forstudie og hotlinen er åben

08:30-09:15
Åbning af Landsmesterskaberne

09:15-11:30
DM i Fagene sender LIVE: Aktiviteter, konkurrencer og opgaver for skoleelever i hele Danmark*

11:30-12:15
Pause og pauseaktiviteter

12:15-13:30
DM i Fagene sender LIVE for alle finalister, tilskuere og klassekammerater

 

12. februar klokken 12.30-13.30

Vinderne kåres LIVE fredag den 12. februar klokken 12:30-13:30.


Q&A - stil spørgsmål om landsmesterskaberne

Q&A - stil spørgsmål om landsmesterskaberne

Er du i tvivl om, hvad der skal ske til landsmesterskaberne den 10. februar?

Er du finalist, lærer eller elev og i tvivl om noget – så se med på vores livestream på onsdag klokken 15

Der besvarer DM i Fagene projektmedarbejderne alle spørgsmål

 

Se med her på siden onsdag den 3. februar klokken 15


Engelsk: Salling Group

Engelsk: Salling Group


Matematik: Energitjenesten

Matematik: Energitjenesten


Dansk: Dansk forfatterforening

Dansk: Dansk forfatterforening


Historie: Rigsarkivet

Historie: Rigsarkivet


Biologi: Novozymes

Biologi: Novozymes