Hvem kan deltage?

Til Landsmesterskaberne mødes de bedste fra hver region og dyster om at blive Danmarksmester i fagene dansk, matematik, historie, biologi og engelsk. Samtidig dyster holdene mod hinanden, så vi til slut også kan kåre Danmarks bedste hold. Som deltager skal du løse anderledes og spændende opgaver. Her skal du anvende de færdigheder, du har lært i undervisningen, til at komme med kreative løsningsforslag til cases fra rigtige virksomheder.

Efter de regionale mesterskaber er overstået, vil DM i Fagene kontakte de elever, der har kvalificeret sig til landsmesterskaberne.

Hvornår foregår Landsmesterskaberne?

Landsmesterskaberne afholdes d. 22. januar 2020 på Dokk1 i Aarhus. Her fejrer vi dig og alle de andre stolte nørder.

Oplev stemningen fra sidste års landsmesterskaber lige her:


Vinderne af DM i Fagene 2018/19

Den 24. januar 2019 var næsten 700 elever fra hele Danmark på Dokk1 i Aarhus til landsmesterskaberne i dette års DM i Fagene. Forud for landsmesterskaberne har over 9.000 elever fra hele landet deltaget i de regionale mesterskaber. De 400 bedste og mest kreative elever kvalificerede sig til landsmesterskaberne, og nu er danmarksmestrene i dansk, matematik, historie og biologi fundet, samt Danmarks bedste hold.

Stort tillykke til alle vinderne!