Værsgo, forskellige caseopgaver til udskolingen (8.-9. klasse) i fagene dansk, matematik , historie, biologi, engelsk + tværfaglige. Opgaverne er brugt i forbindelse med DM i Fagene, men er nu optimeret til brug i grundskolen og hjemmeundervisning – hent dem gratis her, der er også vejledninger til lærerne

“Hvorfor skal vi lære det her?” er et hyppigt spørgsmål fra udskolingselever i stort set alle fag.

Selvom eleverne for tiden sidder derhjemme og modtager undervisning, skal vi stadig huske at koble undervisningen til virkeligheden – så meget som muligt. Det er bare mere motiverende.

Vi udvikler hvert år, i tæt samarbejde med forskellige danske virksomheder, caseopgaver til DM i Fagenes to runder. Efter DM i Fagene optimerer vi dem, så de kan bruges i undervisningen, og så gør vi dem frit tilgængelige her på siden.

Opgaverne er baseret på rigtige udfordringer, som casevirksomhederne står overfor – og eleverne skal udover at bruge deres faglighed også være kreative i deres løsning. Der er ikke ét facit på caseopgaverne, og til DM i Fagene fik vi hundredevis af forskellige gode besvarelser.
Samtidig med, at eleverne løser fagligt relevante opgaver, får de øjnene op for, hvordan skolens faglighed rent faktisk kan bruges i praksis.

Vores opgaver tager enten 45 minutter eller 120 minutter at løse og kan både løses individuelt og i grupper.

Der er desuden vedlagt bedømmelseskriterier til dig som lærer.

(Der er opgaver til fagene: Dansk, matematik, engelsk, historie, biologi og en tværfaglig)

Læs mere om undervisningsmaterialet