Stort tillykke!!! 

Du har kvalificeret dig til Landsmesterskaberne i DM i Fagene. Mere end 5000 elever har deltaget i et eller flere fag i de indledende runder i løbet af efteråret, og DU er gået videre til finalen i DM i Fagene.    

Stort tillykke med det! 

Til Landsmesterskaberne skal du dyste mod andre dygtige elever fra hele landet. Opgaverne, du skal dyste i, er lavet i samarbejde med den casevirksomhed, du mødte i den indledende runde. Det bliver en superfed faglig festdag med opgaver, uforglemmelige oplevelser og måske en ny ven? 

I denne invitation kan du læse om Landsmesterskaberne, transport, tilskuere, tilmelding, m.m. Læs det hele grundigt igennem, og husk at tilmelde dig som beskrevet i afsnittet om tilmelding. Du er altid velkommen til at ringe til DM i Fagenes hotline på tlf. 70 22 06 33, hvis du har spørgsmål.  

Alle informationer, samt øvrige finalister, kan du finde på www.dmifagene.dk/lm. Hjemmesiden vil blive opdateret løbende.  

Du kan tilmelde dig til Landsmesterskabet i DM i Fagene på følgende link:
dmifagene.dk/tilmeld 

D. 17/1 2023 sendte vi informationer ud om, hvordan du forbereder dig til Landsmesterskaberne, samt det endelige program og mere praktisk information.   

Husk at fortælle din lærer og dine forældre, at du er gået videre, og vis dem invitationen til at se med til Præmieoverrækkelsen LIVE. 

Dine klassekammerater, forældre og venner kan også følge med på Facebook og Instagram d. 31. januar, når vi viser highlights fra Landsmesterskabet, hvor der vil være interviews, konkurrencer og meget mere. 

 

Indhold 

  • Dato, tid og sted, ankomst
  • Program  
  • Præmieoverrækkelse 
  • Præmier   
  • Transport og refusion
  • Ledsagere  
  • Merchandise 
  • Tilmelding 
  • Fotografering

 

Dato, tid og sted 

Landsmesterskaberne afholdes på DOKK1 i Aarhus, Hack Kampmanns Pl. 2, 8000 Aarhus, den 31. januar 2022 kl. 09:30 – 16:30. Vi kårer vinderne live på dmifagene.dk fredag d. 3. februar klokken 12.30-13.30.  

Ankomst og check-in
Når du ankommer til Dokk1 i Aarhus, skal du gå op ad den store trappe og ind ad hovedindgangen. Det første, som du møder, er vores check-in-område på Torvet, og her går du hen til den disciplin, du skal deltage i. Hvis du har en ledsager med, skal vedkommende først checke ind efter åbningen af Landsmesterskaberne. Når du checker ind, modtager du en pose med en keyhanger, hvorpå dit navn og program er, en lille snack, en vandflaske og
et infohæfte. Keyhangeren SKAL du have på hele dagen. I infohæftet finder du blandt andet et kort over Dokk1, informationer om dagen og de forskellige aktiviteter, du kan være en del af.

Hvis du bliver meget forsinket, bedes du skrive en sms til Carl fra DM i Fagene på tlf. 60 40 20 64, hvor du skriver dit navn, fag og hvornår du forventer at ankomme på Dokk1.

 

Program tirsdag 31 januar. For individuelle: 

09.30-10.00: Check-in og aflever overtøj i garderoben på Torvet

10.00-10.15: Åbning af Landsmesterskaberne på Rampen

10.15-10.20: Find din plads i dit fagområde

10.20-10.30: Din casevirksomhed indleder din finaleopgave

10.30-12.30: Opgaveløsning

12.30-13.15: Frokost på Torvet

12.45-15.20: Konkurrencer, besøg i aktivitetsområdet og få dit diplom bag Scenen og på Torvet

14.45-15.20: Frugt på Torvet

15.20-15.30: Fællesbillede på Rampen

15.30-15.45: Lukning af Landsmesterskaberne og hemmelig optræden på Rampen

15.45-16.15: Afhent overtøj i garderoben og afgang fra DOKK1

Vinderne kåres til præmieoverrækkelsen LIVE fredag den 3. februar klokken 12.30-13.30

 

Program tirsdag 31 januar. For hold: 

09.30-10.00: Ankomst, find plads på Rampen. Der er check in for elever, der skal dyste i de individuelle fag. Vi beder dig beholde overtøjet på indtil efter åbningen af Landsmesterskabet. Derefter beder vi dig gå til check in og aflevere dit overtøj i garderoben.

10.00-10.15: Åbning af Landsmesterskaberne på Rampen

10.20-11.00: Check in og aflever overtøj i garderoben på Torvet

11.00-12.45: Konkurrencer, besøg aktivitetsområdet og få dit diplom bag Scenen og på Torvet

12.00-12.45: Frokost på Torvet

12.45-13.00: Find holdets plads

13.00-13.10: Casevirksomheden indleder finaleopgaven

13.10-15.10: Opgaveløsning

15.10-15.20: Hent frugt på Torvet og gå til Rampen

15.20-15.30: Fællesbillede på Rampen

15.30-15.45: Lukning af Landsmesterskaberne og hemmelig optræden på Rampen

15.45-16.15: Afhent overtøj i garderoben og afgang fra DOKK1

Vinderne kåres til præmieoverrækkelsen LIVE fredag den 3. februar klokken 12.30-13.30

 

Præmieoverrækkelse 

Fredag den 3. februar klokken 12:30-13:30 kan du se med sammen med din klasse, når vi sender Præmieoverrækkelsen LIVE. Her afslører vi vinderne af Landsmesterskaberne 2022 i dansk, matematik, engelsk ogfysik/kemisamt de to holdopgaver; den naturfaglige og den tværfaglige 

Præmieoverrækkelsen kan ses på www.dmifagene.dk. Der venter et fedt program med highlights fra Landsmesterskaberne, vinderkåring af SoMe-konkurrencer og selvfølgelig afsløringen af vinderne af DM i Fagene 2023. 

Du kan tilmelde dig præmieoverrækkelsen LIVE her:
https://app.nemoa.dk/activities/18a5733a-5f6d-466d-af57-af424838cca1

 

Præmier 

Til Landsmesterskaberne har vi et diplom til dig, fordi du er finalist til DM i fagene. 

Vinderne af Landsmesterskaberne vinder 2.000 kroner før skat pr. person, en pokal, en masse godter og en hemmelig præmie.
Vi kårer også 2. og 3. pladserne i hver disciplin, som får en medalje og en overraskelse. 

 

Q&A LIVE d. 24 januar 15:00-15:30.

Til en faglig festdag af den kaliber som landsmesterskabet er, vil der naturligvis være en masse spørgsmål, som presser sig på. Vi har forsøgt at besvare de fleste af dem her, men du har måske et spørgsmål, vi ikke har besvaret. Derfor har du mulighed for at stille alle ubesvaret spørgsmål til vores Q&A LIVE d. 24 Januar fra 15.00-15.30. Linket til livestreamen finder du HER. Til Q&A LIVE kan du stille spørgsmål til alt det praktiske, men du kan også stille spørgsmål til opgaverne eller noget helt tredje.

 

Transport 

DM i Fagene refunderer din transport til Landsmesterskaberne, hvis du rejser med de kollektive trafikselskaber eller lavpris-trafikselskaber. Det vil sige, at vi refunderer rejsen, hvis du rejser med DSB, Arriva, Flixbus, Kombadoexpressen, Letbanen, metroen samt rutebusser. Det er ikke muligt at få refunderet kørsel, privat buskørsel eller flyrejser, og det er heller ikke muligt at refundere pladsbilletter eller 1. klassebilletter. Vi refunderer kun din rejse og ikke din lærer, forælder eller anden ledsagers rejse. 

 

Vi vil gerne hjælpe dig med at finde den mest optimale rejseplan. Skriv en mail til info@dmifagene.dk, hvis vi skal sende dig et forslag til rejsen til og fra DOKK1.

 

Vi vil selvfølgelig rigtig gerne refundere jeres biletter til og fra Aarhus. I den forbindelse har vi brug for tre ting før vi kan refundere for jer:

  • Billetten skal være i PDF format
  • I skal skrive jeres konto og registreringsnummer
  • Jeres fulde navn, skole og/eller holdnavn

Dette sendes samlet til mailen bogholderi@skoleelever.dk

 

Ledsagere 

Man kan sagtens tage til Landsmesterskaberne selv. Der er voksne til stede hele dagen, og der står frivillige fra DM i Fagene klar ved Aarhus Banegård og ved Rutebilstationen til at pege dig i retning af DOKK1. Ønsker du alligevel at have en lærer eller forælder med til Landsmesterskaberne, er du velkommen til det. Ens forælder/lærer skal selv betale sin rejse, og det koster 100 kroner at være med som ledsager. Beløbet dækker materiale, forplejning og administration. Betaling foregår på dagen via MobilePay eller kontant.  

Hvis I er flere finalister fra den samme skole, opfordrer vi jer til at gå sammen og finde én ledsager at følges med, og altså at der ikke deltager mere end én lærer eller forælder pr. skole. Dette er på grund af sikkerhedsregler. Hvis du for eksempel har bedsteforældre i Aarhus, som gerne vil komme et smut forbi og sige hej, er dette dog muligt. I så fald beder vi dig ringe til DM i Fagenes hotline på tlf. 70 22 06 33, så vi kan aftale det. 

 

Ledsagere skal tilmelde sig. Dette er af sikkerhedsmæssige årsager. Tilmeldingen finder sted her: https://app.nemoa.dk/activities/18a5733a-5f6d-466d-af57-af424838cca1 

 

Merchandise 

Som noget nyt i år har du mulighed for at tilkøbe en grå DM i Fagene sweatshirt med dit navn på (evt. holdnavn), som du kan have på til Landsmesterskabet og tage med hjem som et godt minde. En sweatshirt koster 250 kroner, hvis du bestiller den ved tilmeldingen. Udleveringen og betalingen finder sted på dagen via MobilePay eller kontant.  

Hvis du gerne vil prøve sweatshirten først, har du også mulighed for at gøre det til Landsmesterskabet og bestille den hjem. I så fald koster trøjen 300 kroner + fragt. 

Til Landsmesterskabet vil du få udleveret en DM i Fagene keyhanger, og der vil også være en masse andre fede gaver og præmier at få med hjem. F.eks. kan du være heldig at vinde en DM i Fagene t-shirt. 

 

Tilmelding

Det er vigtigt, at du tilmelder dig senest den 5. januar, så vi får bekræftet, at du kommer til Landsmesterskaberne, og så vi har de nødvendige oplysninger. Husk også at sørge for, at din ledsager får tilmeldt sig, når du har tilmeldt dig, inden den 5. januar. Det er meget vigtigt, at du bruger dit eget telefonnummer til din tilmelding, og at du ikke bruger det samme telefonnummer til at tilmelde din ledsager. Vi bruger nemlig dit telefonnummer til at genkende dig i systemet, så hvis du tilmelder din lærer som ledsager med dit telefonnummer, kommer du til at hedde din lærers navn til Landsmesterskaberne.  

Inden du tilmelder dig, skal du have taget stilling til og besluttet dig for følgende ting, som du skal svare på ved tilmeldingen.  

  • Spisevaner: Hvis du har specielle spisevaner, skal dette angives ved tilmeldingen, så vi kan imødekomme dine behov. Hvis vi ikke spørger til din allergi/spisevane, er det fordi, det ikke vil være relevant for den planlagte menu. 
  • Deltagelse i evalueringsinterview: I løbet af dagen vil der være gruppeinterviews, som DM i Fagene laver for at blive bedre. Ved tilmeldingen skal du tage stilling til, om vi må kontakte dig og invitere dig til at være med til et gruppeinterview, så du kan være med til at evaluere DM i Fagene og Landsmesterskaberne. Det vil ikke påvirke din deltagelse i mesterskaberne, og vi kontakter dig, hvis du bliver udtaget til interview. 
  • Læse-/skrivevanskeligheder: Opgaverne til Landsmesterskaberne bliver udleveret fysisk på papir. Hvis du har læse-/skrivevanskeligheder, vil vi gerne lægge opgaverne på et USB-stik til dig, så du kan bruge din computer og dertilhørende hjælpeprogrammer til opgaveløsningen. Vi skal blot vide det på forhånd. Hjælpeprogrammerne skal du have downloadet til din computer inden Landsmesterskaberne. 
  • DM i Fagene sweatshirt: Som beskrevet, kan du vælge at købe en sweatshirt. Hvis du vil det, skal vi vide, hvilken størrelse, du gerne vil have, og hvad der skal stå på den. Det er dit eget ansvar at stave korrekt og skrive dit navn med stort forbogstav. 
  • Du vil i øvrigt blive bedt om at udfylde kontaktinformation på en forælder/værge. Det bruger vi, hvis der skulle opstå noget uforudset på dagen. Du kan med fordel skrive nummeret på din forælder eller din ledsager til Landsmesterskabet. 

Du tilmelder dig ved at benytte det tilmeldingslink, som du finder øverst i din invitation. Det er vigtigt, at du udfylder alle felter og besvarer alle spørgsmål. Husk også at sørge for, at din ledsager bliver tilmeldt korrekt. I kan eventuelt gøre det sammen, så I er sikre på at bruge det rigtige link. 

 

Fotografering
Landsmesterskaberne er en faglig festdag. Derfor vil der på dagen blive taget en masse billeder og filmet videoer. Hvis du ikke har lyst til at være på disse billeder og videoer, vil vi bede dig om at skrive til info@dmifagene.dk samt henvende dig til infostanden til Landsmesterskabet. I infostanden giver vi dig et klistermærke, du skal have siddende tydeligt, så vi kan se, at vi skal undgå at tage og dele billeder og videoer af dig.

 

Vi glæder os til at se dig på DOKK1 den 31. januar. Hvis du har brug for hjælp til din tilmelding eller har spørgsmål, er du mere end velkommen til at kontakte os.