Indledende runde 2021 er i gang
Opgaverne er offentliggjort og konkurrencen er i gang. Selvom DM i Fagene er en konkurrence i skolens fag, så kan alle elever uanset niveau i 7.-9. klasse være med i den indledende runde. Vores virkelighedsnære opgaver er designet, så alle elever bliver udfordret – og selvom man måske ikke er den fagligt allerdygtigste elev, så har man stadig en chance for at kvalificere sig til de landsmesterskaber, hvor de bedste elever i de forskellige fag mødes online i begyndelsen af 2022.
I DM i Fagene vægtes kreative løsninger og en innovativ tankegang lige så højt som det faglige indhold.