Deltag i DM i Fagene 2026/27
Den indledende runde starter den 24. august 2026, hvor vi åbner for deltagelse via denne side.I kan enten deltage selv eller få besøg af Danske Skoleelever, som guider jer godt igennem den indledende runde.
Vi deltager selv:
Når konkurrencen starter (mandag i uge 35), finder I et direkte link til deltagelse på denne side. I skal trykke på knappen ”Deltag her” og logge ind med jeres Unilogin.
I kan deltage individuelt i dansk, matematik, engelsk og naturfag.
I kan deltage i hold (3-4 elever) i den tværfaglige og den naturfaglige holdopgave.
I har 1 time til at besvare opgaven, og så er I med i konkurrencen.
Vil du have tilsendt et direkte link til deltagelse den dag, konkurrencen starter?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev.
Vi ønsker at få besøg af DM i Fagene:
Under hele den indledende runde (den 24. august-27. november 2026) kan I få besøg af DM i Fagene. Vi sætter konkurrencen godt i gang og hjælper, hvis der opstår tekniske udfordringer undervejs.
Det er gratis at booke et event.
Vi kommer på besøg, hvis I samler mindst 60 elever – eller aldrig har haft besøg af os før.
Udfyld denne formular, og bliv kontaktet med henblik på at booke et event allerede nu.
Ofte stillede spørgsmål
Alle elever i 7., 8. og 9. klasse kan deltage i DM i Fagene. I den indledende runde konkurrerer du mod elever fra din egen region, og til finalen dyster alle mod alle.
Du kan være med i konkurrencen, uanset om du går i folkeskole, på friskole, privatskole eller efterskole.
Når konkurrencen starter (mandag i uge 35), finder du en knap på forsiden med teksten “Deltag her”. Tryk på knappen og log ind med dit Unilogin.
Du skal nu udfylde nogle spørgsmål: hvilken skole du går på, hvilken klasse du går i osv. Det er vigtigt, at vi har et telefonnummer og en mailadresse, der virker, og som du tjekker. Det er nemlig dét telefonnummer og dén mail, vi kontakter, hvis du fx går videre til finalen.
Når du har løst opgaven, er du med i konkurrencen.
Du kan deltage som en del af et hold (3-4 elever) og i et eller flere fag.
I skal være 3-4 elever på et hold. I behøver hverken at gå i samme klasse, på samme klassetrin eller på samme skole for at være på hold sammen.
Det kræver ingen tilmelding at deltage i DM i Fagene. Du skal blot logge ind og løse opgaven i det fag, du ønsker at deltage i, for at være med i konkurrencen.
Du har 1 time til at besvare opgaven i den indledende runde.
Det er gratis at deltage i DM i Fagene.
For at deltage i DM i Fagene skal du bruge en computer med internetadgang og høretelefoner. Vi anbefaler ikke, at du løser opgaven på en mobil eller tablet.
Det er tilladt at bruge alle hjælpemidler, men du skal lave din egen besvarelse. Det betyder, at du skal lade være med at kopiere direkte fra AI eller andre kilder. Det er dine tanker og gode idéer, som casevirksomhederne leder efter.
På DM i Fagenes hjemmeside findes tidligere års caseopgaver. Tryk på ”Undervisningsmaterialer” i menuen og udfyld formularen, så modtager du et link direkte til opgavebanken.
Caseopgaverne kan bruges som forberedelse til den indledende runde.
Alle deltagere, der går videre til finalen, får besked inden juleferien.
Finalen finder sted onsdag og torsdag i uge 5 på Dokk1 i Aarhus.
Til finalen dyster de bedste individuelle deltagere og de bedste hold om at blive danmarksmestre i deres fag. Når finalen nærmer sig, finder du al vigtig information om, hvad du skal gøre og huske, her på siden.

