Tilbage

Ligesom i byerne var der på landet stor forskel på rig og fattig i slutningen af 1800-tallet. Men selv de mere velhavende landsteder kom ikke i nærheden af den luksus, vi har vænnet os til i dag. Der var ingen elektricitet. "Toilettet" bestod i bedste fald af et das, men mange steder brugte man bare den samme rende som dyrene ude i stalden. De fleste steder var man gået over til at sove i værelser i stedet for alkover (indelukkede senge), men ofte sov alle børnene i samme værelse.

Hvordan kunne man så se, om et hjem var velhavende? Man skulle se på stuen. De bedrestillede hjem havde en stor og fin stue, hvor der fx kunne være et klaver, et bornholmerur og udsmykkede vægge. Var man rigtig heldig, var der måske ligefrem et polstret møbel, men det var stadig en ny ting i 1890'erne.

Du kan læse mere om livet på landet her (artiklen fokuserer på 1863, men nævner også senere år).