Frederik d. 7. var konge af Danmark fra 1848-1863. Han var barnløs, og det skabte i 1840’erne alvorlige diskussioner om, hvem der skulle arve kongeriget samt hertugdømmerne Slesvig og Holsten efter ham. Hertugen af Augustenborg i Slesvig gjorde krav på tronen, men dette krav afviste Christian d. 8. (Frederik d. 7.’s far) i 1846. Afvisningen vakte stor tilfredshed i kongeriget og Nordslesvig, men stor modvilje i Sydslesvig og Holsten – og hos hertugen.

Frederik d. 7. var meget populær i den danske befolkning og blev i forbindelse med krigen et symbol på det nationale danske fællesskab. Han fik endda tilnavnet ”Frederik Folkekær”.