Deltag i DM i Fagene 31/8-11/12

DM i Fagene er Danmarks største konkurrence i skolens fag for alle elever i 7., 8. og 9. klasse – sidste år deltog flere end 10.000 elever. I kan deltage via vores online platform, lige når I har tid. Deltag i den individuelle konkurrence, hvor eleverne dyster i fagene dansk, matematik, biologi, historie og/eller engelsk. Eller i holdkonkurrencen på hold á 4-6 elever. Denne konkurrence består af tværfaglige opgaver med elementer fra alle fem fag.

DM i Fagene består af en indledende runde, hvor eleverne deltager via egen computer og et landsmesterskab, hvor de bedste mødes i Aarhus d. 10. februar. I kan deltage fra d. 31. august til 11. december 2020. Det tager ca. halvanden time at deltage.