Elever: Opgaveniveauet er passende

Eleverne finder caseopgaverne til både de regionale mesterskaber og landsmesterskaberne ’spændende, anderledes og udfordrende’ – helt i tråd med projektets målsætninger. Eleverne forstår opgaverne og selvom de er svære, vurderer kun få, at opgaverne er for svære. Over 40% af eleverne svarer uenig eller meget uenig på spørgsmålet om opgaverne til landsmesterskaberne er for svære at løse og det er kun 20%, der synes, de er enig eller meget enig – resten svarer hverken enig eller uenig.
Opgaverne er svære for 7.-klasserne, men de skal have et vist niveau, for at vi retmæssigt kan kåre en danmarksmester.

Biologi trender, men er også svært

I 2019 var der over 50% flere deltagere i biologi, end der var i 2018. Det er med længder den største stigning i deltagere i et fag – på trods af at faget først kommer på skoleskemaet i 7. klasse, og derfor er sværere for det yngste klassetrin. Set på tværs af konkurrencer/fag, var der flere deltagere i år på samtlige fag, end der var sidste år. Holdkonkurrencen var naturligt den konkurrence med flest deltagende elever, mens matematik var det mest populære fag – det har været tilfældet siden DM i Fagenes begyndelse i 2016.


12% flere elever deltog

DM i Fagene har i år at tiltrukket over 12% flere elever til konkurrencen målt i forhold til sidste år: 27% fra i 7. klasse, 28% fra 8. og 44% fra 9. klasse.

Deltagere

10.270

2019

9.127

2018

5.531

2017

1.638

2016

10270 elever var med i 2019. De deltager i den indledende runde, hvor deres løsninger på de casebaserede opgaver bliver vurderet, og de bedste kvalificerer sig til landsmesterskaberne, hvor vi kårer danmarksmestrene i skolens fag.
I år kvalificerede 450 elever sig til landsmesterskaberne.

Vinderne går i 9. klasse

De fleste vindere går i 9. klasse, men har man prøvet at deltage før eller bare er særligt dygtig til sit fag, så kan det ligesom holdet fra Sankt Josef Skole lykkes at løbe med sejren foran alle 9. klasserne, selvom man går i 8. klasse. Særligt i caseopgaverne bliver evnen til at tænke kreativt og innovativt i løsningen honoreret, og det gør altså, at man kan opnå et bedre samlet resultat, uden at man har lært det samme, som en 9. klasses elev.

Flere elever per skole

Selvom det samlede deltagerantal er steget, så har vi i år haft færre skoler repræsenteret i konkurrencen. Til gengæld har de loyale skoler i gennemsnit deltaget med markant flere elever pr skole. 150 ud af de 263 deltagende skoler var gengangere fra sidste år.

Næsten hver tredje elev kom fra Syddanmark

Hele 28,2 % af deltagerne kom fra region Syddanmark, mens kun 11,4% kom fra Nordjylland. Det var også i Syddanmark, at Danske Skoleelever havde arrangeret flest regionale mesterskaber, men det var altså også i denne region, at flest elever deltog på egen hånd.

Vores besøg batter

På de 90 skoler vi besøgte, deltog i gennemsnit 89 elever pr. besøg og omkring 8000 elever kom fra skoler, som vi besøgte. De resterende godt 2000 elever deltog uden at have fået besøg af os.


Vinderne: DM i Fagene 2020

Vinderne i alle fag er fundet - stort tillykke

Biologi

Markus Villum Grevsen

Forberedelsesskolen 9.B

Historie

Clara Salzinger

N. Zahles Seminarieskole 9.Y

Matematik

Sven Li

Skipper Clement Skole 9.C

Dansk

Caroline Hansson

Aarhus International School 9. klasse

Engelsk

Jordan Ernstsen

Lukasskolen 9. klasse

Hold

Robert Sølyst Lildholdt, Emil Brynskov, Magnus Nyegaard, Magnus Møller Nielsen

Trekronerskolen, Sankt Josef, 8. klasse


Overraskende opgaver til landsmesterskaberne

Den 22 januar kommer 450 af landets dygtigste 7.-, 8.- og 9.-klasseselever til Dokk1 i Aarhus og konkurrerer i deres yndlingsfag.

Her er et sneak peek på de fede opgaver, som deltagerne møder til landsmesterskaberne.

Danskopgaven i samarbejde med Danmarks Radio

I modsætning til de seneste års danskopgave, er denne opgave alt andet en stillesiddende. Deltagerne træder ind i journalistens verden. Med pressemøder og levende kilder udspiller historien sig for øjnene af deltagerne. Vi får besøg af eksperter, en politimand og skuespillere, der påtager sig væsentlige roller. Deltagerne bliver udfordret sprogligt, analytisk og på deres overblik.

Biologiopgaven i samarbejde med Randers Regnskov

Biologen Asser fra Randers Regnskov kommer sammen med tre levende dyr til Dokk1 (En slange, en skorpion og en fugleedderkop), hvor eleverne skal gå i dybden med biodiversitet - for hvorfor er det egentlig vigtigt? Og hvordan formidler man naturen på en spændende måde?

Historieopgaven i samarbejde med Nationalmuseet

Omdrejningspunktet for historieopgaven er Stasis hovedkvarter og en tænkt historisk begivenhed, hvor tre mistænkte har gravet en tunnel til Østtyskland. Deltagerne skal arbejde som Stasiagenter og ud fra de oplysninger, de får, og det materiale de har, gennemskue hvem, der er begrundet mistanke for at overvåge.

Engelskopgaven i samarbejde med Dansk Video Tekst

Engelskdeltagerne kommer helt tæt på et nichefag. De skal arbejde ligesom en oversætter. Det engelske sprog kommer i spil på flere niveauer - de skal lytte og forstå, forberede og tale samt tænke og skrive.

Matematikopgaven i samarbejde med Salling Group

Er Salling Group effektive nok? Det spørger vi matematikdeltagerne om. Effektivitet handler dog ikke kun om at opnå den hurtigste tid eller det største antal i produktionen - matematikdeltagerne må nemlig ikke gå på kompromis med arbejdsmiljøet og sikkerheden.

Holdopgaven i samarbejde med Landbrug & Fødevarer

I den tværfaglige holdkonkurrence skal holdene på 4-6 deltagere gå i dybden med de metoder, dansk landbrug benytter sig af. For hvordan kan resten af verden lære af et landbrug i verdensklasse med ambition om at være klimaneutral i 2050? De danske køer er eksempelvis meget klimaeffektive i forhold til mange andre steder i verden.


Programmet til landsmesterskaberne

De sidste forberedelser til landsmesterskaberne er i gang - og vi har programmet klar

Kender du en, der skal deltager? Sådan bliver du tilskuer

Dokk1 er altid åben, så kommer du forbi Dokk1, er der fri adgang til arrangementet (uden transport og forplejning)

Program

09.15 – 10.00: Indskrivning og morgensnacks (foran cafeen)

10.00 – 10.15: Velkommen til Landsmesterskaberne (rampen)

10.30 – 12.30: Landsmesterskaberne i dansk, matematik, biologi, historie og engelsk

12.00 – 12.30: Frokost for holddeltagere og tilskuere (foran cafeen)

12.30 – 13.00: Frokost for individuelle deltagere (foran cafeen)

12.45 – 13.00: Velkommen til holdmesterskabet (rampen)

13.15 – 15.15: Landsmesterskabet i holdopgaven

15.15 – 15.45: Eftermiddagssnack og fælles foto foran Dokk1 (Hovedsindgangen)

15.45 – 16.30: Danmarksmestrene kåres (rampen)

16.30 – 17.00: Busafgang


Vil du med som tilskuer?

Har du en elev, et barn eller en klassekammerat, der er gået videre til landsmesterskaberne, så har du muligheden for at komme med som tilskuer. Det er deltageren, der inviterer sine tilskuere via det gæstelink, som vi sender med i invitationen.

Af sikkerhedsmæssige årsager, er det et krav, at alle tilskuere bliver tilmeldt.

Vi gør dog opmærksom på, at vi ikke planlægger underholdning og aktiviteter for tilskuere, og at dagen i høj grad vil bestå af ventetid.

En deltager må invitere så mange tilskuere, de har lyst til.

Pris pr. tilskuer: 135,- (Inklusiv forplejning på dagen)

Tilskuertransport med DM i Fagene bus:

Tilskuere fra Sjælland: 400,- tur/retur

Tilskuere fra Jylland: 250,- tur/retur

Efter landsmesterskaberne fakturere vi deltagerens skole for tilskuernes deltagelse. Er det ikke skolen, men tilskueren selv, der skal betale, håber vi, at I selv vil ordne det.


Elevrådsformand på vigtig mission

Silje Sand går i 9. klasse og er elevrådsformand på Vinding Skole i Vejle, hun ønsker en skoledag der er varieret og mere motiverende for eleverne. Derfor har hun sammen med elevrådet afviklet konkurrencen DM i Fagene for alle skolens udskolingselever

”Jeg vil egentlig bare give eleverne flere rigtig gode dage og bidrage til en varieret skoledag. Efter et besøg fra Danske Skoleelever tog jeg et kig på vores muligheder og præsenterede de bedste for elevrådet, vi blev enige om, at DM i Fagene lød som en spændende konkurrence for vores skole – og så gik vi ellers i gang,” siger Silje Sand.

Silje aftalte derefter med skoleledelsen, hvilken dag det kunne lade sig gøre og derfra gik det stærkt. Silje fik koordineret med de frivillige fra DM i Fagene, hvornår de skulle komme og hjælpe med afviklingen, hun indkaldte til elevrådsmøde for at drøfte DM i Fagene, og hun sendte information ud til eleverne, så alle var klar.

En spændende og motiverende dag
Siljes initiativ blev den succes, hun havde håbet. De seks klasser i udskolingen sad på dagen klar med bøger, computer og noter, klar til at løse opgaver for Salling Group, Nationalmuseet, Randers Regnskov, DR, Landbrug & Fødevarer og Dansk Video Tekst.

”Caseopgaverne er fede, de giver et godt perspektiv, hvor man kan se, at det man lærer og det man kan, rent faktisk kan bruges til noget i virkeligheden. Det er en interessant måde at lære på, og jeg synes, vi skal gå efter mere samarbejde med virksomheder i fremtiden,” siger hun.

Eleverne på Vinding Skole er blandt de 10.000 elever, der nu har tilmeldt sig konkurrencen. De bedste fra hver region går videre til landsmesterskaberne i Aarhus, hvor 400 elever vil kæmpe om titlen som Danmarksmester i fagene matematik, dansk, engelsk, biologi, historie og den tværfaglige holdkonkurrence.

”Nu håber jeg bare, at nogen fra Vinding Skole går videre til landsmesterskaberne.”


Sidste chance for at være med

I denne uge er det sidste chance for at tilmelde sig DM i Fagene.

På fredag lukker DM i Fagenes online portal for adgangen til at tilmelde sig årets konkurrence. Samme dag afvikler vi det sidste regionale mesterskab, det foregår på Høng Skole.

Eleverne kan sagtens når at være med endnu, så er der et par elever, der godt kunne bruge en ekstra udfordring eller har du en dobbeltlektion, som kan bruges på at give eleverne en motiverende udfordring, så er de næste par dage sidste chance.

Det er en perfekt vikaropgave og har eleverne allerede været med en gang, så er de altid velkommen til at prøve kræfter med et andet fag, man må faktisk deltage i alle fag.


Elever løser opgaver på Nationalmuseet

Hver eneste gang en elev bliver motiveret og får en bedre skoledag, når de deltager i DM i Fagene, så bliver vi stolte.

I denne uge havde vi sammen med Nationalmuseet, som er casevirksomhed i historiekonkurrencen, arrangeret, at to klasser kunne komme ind på Nationalmuseet og deltage i DM i Fagene. Det havde de to 9. klasser på N. Zahles seminarieskole takket ja til. Dagen startede med en rundvisning i den nye Tysklandsudstilling, som relaterer sig en smule til historieopgaven i DM i Fagene. (De fik ingen fordel af rundvisningen)

"Vi har været med til DM i Fagene i et par år - hidtil har det hele foregået ved at eleverne logger ind fra deres egen skoleklasse, men i år har vi prøet som en test at få eleverne ind på Nationalmuseet og løse opgaver her, det synes vi, er super fedt," siger Andreas Tolstrup, Nationalmuseet.

I år fik to klasser muligheden, men ambitionen er, at flere klasser skal få muligheden næste år. Forhåbentligt på Nationalmuseet igen, men måske også hos andre af vores casevirksomheder.

"Når man sidder på Nationalmuseet, giver det en følelse af, at man rent faktisk er med til DM. Det gør, at man får lyst til at gøre sit bedste," siger Carl, der er elev på N. Zahles Seminarieskole


7 tip: Sådan motiverer du de demotiverede

Her får du syv tip fra vores frivillige og projektmedarbejdere til at motivere de demotiverede elever, når I skal i gang med DM i Fagene.

  1. Giv eleverne ansvar: Gør dem til hovedrollen i opgaven (Se vores forslag i vores resume af DM i Fagene-opgaverne)
  2. Dramatiser opgaverne: Tal opgaven ind i deres liv - det kan de alle (Se vores forslag i vores resume af DM i Fagene-opgaverne)
  3. Fortæl om præmierne: 2.000 kroner til egen lomme, en gavekurv og et besøg på casevirksomheden
  4. Gør det klart for eleverne, at de får mulighed for at forstå, hvordan man arbejder i den virkelige verden og hvordan det, man lærer i skolen, rent faktisk kan bruges hos virksomhederne
  5. Alle hjælpemidler er tilladte – spørg gerne en ven
  6. Fortæl at virksomhederne ser de bedste besvarelser og endda anvender dem
  7. Kreativitet og innovativ tankegang er meget vigtigt